Tilskud til 12 projekter fra “Et amt i bevægelse”Ringkjøbing Amt26/04-2005 Amtsrådets sundhedsudvalg godkendte på mødet 25. april, at 12 projekter får tilskud fra den økonomiske ramme, som amtsrådet har afsat til at føre amtets idrætspolitik “Et amt i bevægelse” ud i livet. Det samlede tilskud til de 12 projekter er på godt 300.000 kr. Formålet med amtets idrætspolitik er bl.a. at gøre idræt, bevægelse, leg og fysisk aktivitet til en del af hverdagen - især for de borgere, der ikke i forvejen er fysisk aktive. Flere skal opleve et tilhørsforhold til idræt, og gennem f.eks. kurser skal instruktører, lærere, pædagoger, sundhedspersonale og andre faggrupper uddannes og efteruddannes til at forholde sig til idræt ud fra flere perspektiver. I prioriteringen af de projekter, der indtil nu er søgt om tilskud til fra “Et amt i bevægelse”, er der lagt vægt på, at de skal have en sundhedsfremmende karakter, være lokalt forankrede, være bæredygtige, og at de skal kunne evalueres og formidles videre til andre interesserede og andre lokalområder. Amtsrådets sundhedsudvalg understreger, at der fra den økonomiske ramme, der er afsat til “Et amt i bevægelse”, i fremtiden ikke kan gives tilskud til investeringer, der udelukkende drejer sig om nye legepladser og bevægelsesmiljøer. Udvalget lægger også vægt på, at der skal kunne inddrages egenfinansiering fra dem, der står bag de enkelte projekter. Der er bevilget tilskud til følgende 12 projekter: 12.000 kr. til Holmsland Skole til projekt “Fjorden rundt”. 111.250 kr. i år og 111.250 kr. næste år til DGI Vestjylland og DGI Hammerum Herred til projekt “Få flere med” (rekruttering af bestyrelsesmedlemmer og ledere og kurser i lederudvikling). 25.000 kr. til Sdr. Felding Skole, Skolefritidsordning og sundhedsplejen i Aaskov Kommune til projekt “Krop skal der til”. 25.000 kr. til Ikast Kommune og Daginstitutionen Bag Hegnet i Bording til projekt “Store familie bevægelses dag”. 15.000 kr. til Sebastian Landgren, Holstebro, til projekt “Inklusion af børn i idræt og bevægelse”. 20.000 kr. til Daginstitutionen Engblommen i Herning til “Naturlegeplads for fritidshjems- og klubbørn”. 10.000 kr. til Ikast Gymnastikforening og Børnehaven Hyldgård i Ikast til projekt “Cirkus Pip”. 20.000 kr. til Holstebro Forældreråd til projekt “Årets Legeplads 2005”. 30.000 kr. til Idom-Råsted Skole til projekt “Adventure - til lands, til vands og i luften”. 12.000 kr. til Nr. Vium Børnehus til projekt “Tarzanbane - børn og bevægelse”. 20.000 kr. til Struer Østre Skole til projekt “Slå flik flak nu”. 5.000 kr. til Hyldgårdsskolen i Ikast til projekt “Aktiv pause”. |
||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |